9.4 Landskab
Landskabet i Slagelse Kommune er præget af de såkaldte morænelandskaber. Moræne er de mere eller mindre bakkede landskaber, isen efterlod efter sidste istid.
Landbruget præger store dele af landskabet med de dyrkede marker kombineret med natur, ådale, skov og en del gods- og hovedgårdslandskaber. Som noget helt særligt og værdifuldt findes landskabet mod dobbeltkysten mod syd, som er enestående, også i national sammenhæng.
Retningslinjetemaet ”Landskab” omfatter det åbne land i Slagelse Kommune. Købstæderne, de større byer og sommerhusområderne er ikke omfattet af udpegningen.
Landskabet er efter landskabskaraktermetoden blevet inddelt i 5 karakteristiske landskabstyper: Ådal, Småbakket landskab, Landbrugsflade, Kystforland og Øer. En uddybning af de enkelte landskabskarakterområder fremgår af baggrundsrapporten ”Landskabet i Slagelse Kommune” (2013). Her fremgår også det enkelte landskabskarakterområdes ”nøglekarakter”, som er en ganske kort opsummering af de hovedelementer, der beskriver det enkelte landskabskarakterområde.
9.4.1 Landskabstemaet fremgår af kortbilag 9.4.
Beskyttede områder (vandret skravering)
For alle beskyttede områder (ådal, småbakket landskab, landbrugsflade, kystforland og ø) gælder, at der som udgangspunkt ikke kan opføres bebyggelse og anlæg. Nødvendig bebyggelse og anlæg skal tilpasses landskabets nøglekarakter og den lokale byggeskik. Der kan kun tillades byggeri eller anlæg, såfremt det kan indpasses i landskabet og ikke væsentligt forringer de landskabelige værdier, herunder de karaktergivende landskabstræk og landskabsoplevelsen. For de beskyttede områder gælder, at oplevelsen af landskabet vil veje tungere end benyttelseshensyn.
Ådal (grøn)
9.4.2 I beskyttede ådale kan der ikke beplantes, opføres bebyggelse, tekniske anlæg og andre former for bygninger og anlæg, med mindre det er erhvervsmæssigt nødvendigt for den landbrugsmæssige drift. Dog kan der gives tilladelse til byggeri eller installationer, der medvirker til at formidle områdets kvaliteter.
Småbakket landskab (orange)
9.4.3 I de beskyttede småbakkede landskaber kan der som udgangspunkt ikke beplantes, opføres bebyggelse, tekniske anlæg og andre former for bygninger og anlæg, med mindre det er erhvervsmæssigt nødvendigt for den landbrugsmæssige drift. Al bebyggelse og anlæg skal tilpasses landskabets nøglekarakter og den lokale byggeskik.
Landbrugsflade (rød)
9.4.4 På den beskyttede landbrugsflade kan der som udgangspunkt ikke beplantes. Nødvendige anlæg og bebyggelse skal etableres under hensyntagen til det omgivne landskab samt landbrugets udviklingsmuligheder og arronderingsforhold.
Kystforland (lys blå)
9.4.5 På det beskyttede kystforland kan der som udgangspunkt ikke beplantes, opføres bebyggelse, tekniske anlæg og andre former for bygninger og anlæg, med mindre det er erhvervsmæssigt nødvendigt for den landbrugsmæssige drift. Dog kan der gives tilladelse til kystbeskyttelse i almenvellets interesse samt byggeri eller installationer, der medvirker til at formidle områdets kvaliteter. Al bebyggelse og anlæg skal tilpasses landskabets nøglekarakter og den lokale byggeskik.
Ø (blå)
9.4.6 På den beskyttede ø Sprogø kan der som udgangspunkt ikke beplantes, opføres bebyggelse, tekniske anlæg og andre former for bygninger og anlæg. Nødvendig bebyggelse, tekniske anlæg og andre former for bygninger og anlæg skal tilpasses landskabets nøglekarakter og den lokale byggeskik.
Områder der skal vedligeholdes (lodret skravering)
Ådal (grøn)
9.4.7 I ådale kan der ikke opføres bebyggelse, tekniske anlæg og andre former for bygninger og anlæg, med mindre det er erhvervsmæssigt nødvendigt for den landbrugsmæssige drift. Dog kan der gives tilladelse til byggeri eller installationer, der medvirker til at formidle områdets kvaliteter. Al bebyggelse og anlæg skal tilpasses landskabets nøglekarakter og den lokale byggeskik.
9.4.8 Der kan etableres en sammenhængende beplantning i ådalen af klimahensyn, såfremt beplantningen tilpasses områdets nøglekarakter, ikke udvisker oplevelsen af ådalen samt ikke overskrider 5 - 8 m arbejdsbælte langs vandløb, jf. gældende regulativer.
Småbakket landskab (orange)
9.4.9 I de småbakkede landskaber kan der som udgangspunkt ikke beplantes, opføres bebyggelse, tekniske anlæg og andre former for bygninger og anlæg, med mindre det er erhvervsmæssigt nødvendigt for den landbrugsmæssige drift. Al bebyggelse og anlæg skal tilpasses landskabets nøglekarakter og den lokale byggeskik.
Landbrugsflade (rød)
9.4.10 På landbrugsflade kan der beplantes og etableres nødvendig bebyggelse og anlæg under hensyntagen til det omgivne landskab samt landbrugets udviklingsmuligheder og arronderingsforhold. Byggeri skal som udgangspunkt tilpasses landskabets nøglekarakter og den lokale byggeskik. Landbrugsflade inden for udpegningen ”Større uforstyrrede landskaber” skal som udgangspunkt friholdes for større byggerier og tekniske anlæg.
Kystforland (lys blå)
9.4.11 På kystforland kan der ikke opføres bebyggelse, tekniske anlæg og andre former for bygninger og anlæg, med mindre det er erhvervsmæssigt nødvendigt for den landbrugsmæssige drift. Dog kan der gives tilladelse til byggeri eller installationer, der medvirker til at formidle områdets kvaliteter. Al bebyggelse og anlæg skal tilpasses landskabet.
Områder der kan ændres (skrå skravering)
Småbakket landskab (orange), Landbrugsflade (rød), Kystforland (lys blå)
9.4.12 I visse dele af ”Småbakket landskab”, ”Landbrugsflade” og ”Kystforland”, der kan ændres, kan bebyggelse, etablering af tekniske anlæg, beplantning mm. etableres efter konkret vurdering på baggrund af områdets nøglekarakter. Landbrugsflade inden for udpegningen ”Større uforstyrrede landskaber” skal som udgangspunkt friholdes for større byggerier og tekniske anlæg.
Særlige forhold
9.4.13 Graveområderne udlagt i Regionens Råstofplan kan udgraves uanset tilstand og udpegning, når der er meddelt gravetilladelse. Efterbehandlingsplan skal sikre, at områdets nøglekarakter respekteres og genetableres.
Danmark har i forhold til sin størrelse en lang og varieret kyststrækning. Kysten er en væsentlig landskabelig ressource, som bør bevares og beskyttes. Mange byer er opstået ved kysten. Senere kom sommerhusene, ofte ved de bedste badestrande. Der er pres for at øge benyttelse af kysten, for eksempel til byudvikling og rekreative formål.
Der stilles særlige krav til planlægningen af de kystnære områder. Arealanvendelsen ved kysten reguleres ved en 3 km bred kystnærhedszone, hvor man skal begrænse nye arealudlæg, der ikke nødvendigvis skal lokaliseres kystnært, og hvor man i øvrigt skal tage hensyn til kystlandskabet. Disse regler blev indført i planlovgivningen i 1992 og gælder derved hele landet og beskytter hele landets kystlinje.
Planloven giver mulighed for, at Slagelse Kommune kan udpege udviklingsområder inden for kystnærhedszonen uden særlige landskabs-, natur- eller miljøinteresser, hvor der gives større adgang til at planlægge for byudvikling og give tilladelse til anlæg. Udviklingsområderne vil blive fastlagt gennem et landsplandirektiv på baggrund af en ansøgning fra Slagelse Kommune til Staten. Endvidere åbnes der for udlæg og omplacering af kystnære sommerhusområder samt for mindre projekter i kystnærhedszonen, som styrker offentlighedens adgang til kysten og mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter.
Der kan udlægges nye sommerhusområder i kystnærhedszonen, såfremt det sker på baggrund af en omplacering af ubebyggede sommerhusområder i kystnærhedszonen efter nærmere dialog med Staten. En eventuel ny ansøgningsrunde for omplacering og udlægning af sommerhusområder i kystnærhedszonen, som fastlægges ved et landsplandirektiv, vil give Slagelse Kommune mulighed for at byde ind med relevante arealer.
I Slagelse Kommune er det åbne land, og dermed også kystnærhedszonen, blevet gennemgået efter landskabskaraktermetoden. Derfor er der opnået et meget nuanceret billede af kystnærhedszonen og dens landskaber og bebyggelse. Der er i zonen stor forskel på, om man kan opleve kysten, om baglandet kan ses, og om der i det hele taget er landskabelige sammenhænge mellem kyst og bagland. Derfor er der udpeget et 'kystforland', som er et af de fem karakteristiske landskabstyper udpeget i Slagelse Kommune, som er det område, hvor man oplever at være i nærhed til kysten - se retningslinje 9.4 Landskab.
Kystområdet fra Bisserup og til Agersø, der er omfattet af kystnærhedszonen, er udpeget med potentiale som regional naturpark – se retningslinje 9.9 Naturpark.
Redegørelse for Kystnærhedszonen
Ad 9.3.2
Hensigten med kystbestemmelserne er dels at friholde kystområderne for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed, dels at sikre, at nye arealer til byzone og anlæg i landzone placeres i størst mulig afstand fra kystlinjen og fortrinsvis bag eksisterende bebyggelse. Det gælder især for de åbne kyststrækninger. Kystbestemmelserne skal desuden medvirke til at sikre og udbygge befolkningens adgang til kysterne.
Ad 9.3.3
Som eksempler på planlægningsmæssige begrundelser kan nævnes boligers lokalisering i forhold til infrastruktur og servicefunktioner, allerede foretagne investeringer i infrastruktur, og tilfælde hvor byvækst ind i landet vil komme i konflikt med klare natur- og landskabsinteresser. Slagelse Kommune ønsker at understøtte en fortsat udvikling på Agersø og Omø, hvorfor der fortsat kan inddrages arealer til nødvendig byudvikling. Byudviklingen skal indpasses i kystlandskabet og primært lokaliseres bag eksisterende bebyggelse, hvis dette er muligt. Det samme gælder landzonetilladelser til anlæg, der ikke strider mod beskyttelseshensyn eller andre planlægningsmæssige hensyn.
Ad 9.3.7
Ny kystbeskyttelse, udvidelse eller ændring af eksisterende kystbeskyttelse samt genopretning eller renovering af misvedligeholdt kystbeskyttelse kræver tilladelse.
Det kræver ikke tilladelse at udføre almindelig, løbende vedligeholdelse af lovligt opført kystbeskyttelse, hvis materialevalget og dimensionerne er uændret.
Ad 9.3.9
Med mindre virksomheder menes eksempelvis kajakudlejning og anden vandsportsudlejning, der kan være sæsonbetonet og af midlertidig karakter (pop up) i et omfang, der begrænses til én bygning på maks. 100 m2.